Taksation

KW-PLAN udarbejder taksationplaner og udfører taksationsanalyser.

Bevoksningsdata, der er indsamlet ved kortlægning af skoven, er udgangspunkt for driftsplanlægningen. Viden om skovens vedmassebeholdning er vigtig, når der skal planlægges og foretages dispositioner – kortsigtede som langsigtede. En overvurdering kan resultere i en overdreven hugst, hvilket kan betyde uventet fald i indtjeningen på længere sigt. En undervurdering kan resultere i, at fordelagtige, økonomiske muligheder ikke udnyttes.

Viden om skovens vedmassebeholdning kan opnås ved at supplere bevoskningsregistreringen med en efterfølgende taksation. I samarbejde med KW-PLAN udarbejdes en takstationsplan, der tilpasses den enkelte ejendoms specifikke behov. Metodevalgt ved registreringen af de enkelte vedmassefaktorer, højde, diameter, grundflade og bevoksningskvotient er beskrevet nedenfor.

Taksationsanalyse

Data indsamlet ved taksationen bearbejdes med et analyseprogram udviklet af KW-PLAN, med henblik på ansættelse af vedmassefaktorerne i de takserede bevoksninger. Analyseprogrammet kan udarbejde modeller til fastsættelse af vedmassefaktorerne for skovens andre bevoksninger.

Taksationsanalysen kan suppleres med tilvækst- og hugstprognoser. Prognosen kan f.eks. vise skovens vedmassestatus før og efter hver periode samt tilvækst og hugst i sand salgbar masse. Effektudfald, med oplysning om mængde og dimensionsfordeling af forskellige effekter, kan beregnes.

Bevoksningshøjde

Bevoksningshøjden bestemmes ved at måle samhørende højde og diameter på 10 til 20 træer jævnt fordelt over diameterspektret efterfulgt af en højde-diameter-regressionsberegning.

Den aktuelle træhøjde måles med Laser Impulse 200. Først sigtes til træet, hvorved den vandrette afstand måles med 1 til 5 cm nøjagtighed. Derefter måles til bund og til top, og træhøjden beregnes i instrumentet.

I løvtræ kan kævlehøjden eventuelt måles, således at taksationsanalysen kan suppleres med en beregning af kævleandelen fordelt til dimensionsklasser.

Grundflade

I billedet til højre er der fokuseret på træet, så man kan se hvordan stammen brydes i prismet. Når højre og venstre side af stammen mødes ved prismets overkant, er træet et grænsetræ, der skal kontrolmåles med afstandsmåling og klupning af diameter.

Grænsetræ

Bevoksningsdiameter

Bevoksningsdiameteren måles med elektronisk klup. Der måles typisk mellem 40 og 60 diametre efter forud fastlagte udvalgskriterier. Den målte diameterfordeling anvendes til beregning af bevoksningens middeldiameter. På baggrund af en diameter-højderegression beregnes bevoksningshøjden. Diameterfordelingen kan også anvendes til beregning af effektudfaldet i bevoksningen.

Bevoksningskvotient

Bevoksningskvotienten har stor betydning for fastsættelsen af bevoksningens samlede vedmasse. Traditionelt har man skønnet bevoksningskvotienten. Med brug af laserinstrumentet er det muligt at foretage en hurtig opmåling af hullerne i bevoksningen og efterfølgende beregne bevoksningskvotienten. Det giver en markant forbedring af taksationsresultatet