Software

KW-PLAN Planprogram er et program til skovplanlægning, herunder behandling af geografiske informationer (GIS)

KW-PLAN Planprogram er afløser til programmerne PLANKAT og PC-KORT.

KW-PLAN Planprogram er et program, som anvendes til at håndtere skovens data og bearbejde eller udarbejde digitale kort. I KW-PLAN kan du tegne dit eget kort hjemme på din PC, herunder sætte tekster og signaturer på kortet. Alternativt kan KW-PLAN digitalisere dit kort, som så kan lægges ind på din PC. Herefter kan du selv vedligeholde/revidere kortet, beregne arealer, lave udskrifter m.m.

KW-PLAN Planprogram, brugerflade:

Ved afdrift, genkultivering, udarbejdelse af ny markplan m.m. kan kortet revideres ved indtegning af nye bevoksnings- eller markgrænser. Med en speciel tegnefunktion kan en markgrænse parallel-forskydes, hvis der skal indtegnes et braklægningbælte/en forpløjning parallelt med en bugtet markgrænse.

På kortet kan der foretages arealberegning af delområder til brug ved f.eks. beregning af plantetal, gødnings- eller pesticidmængde og længdemåling til beregning af f.eks. hegnslængde, grøfteoprensning m.m.

Når arealerne er beregnet, kan bevoksningslisten opdateres med de nye arealer.

Andre kortprodukter kan anvendes sammen med kortet i KW-PLAN.

Farvelægning af udvalgte lokalitetsklasser:

Et farvelagt kort kan ses ved at farvelægge efter forskellige farvedefinitioner/driftsklasser. Forskellige farvekort/temakort kan udarbejdes ved at bruge filtreringsfunktionen til at udvælge og farvelægge bevoksninger; f.eks. alle rødgran-bevoksninger, selvforyngelser eller hovedskovningsbevoksninger.

Skovkort med ortofoto som baggrund: